Hvad så nu?
Hvad sker der efter efterskole? Der var mange der spurgte lige efter vi var stoppet, om det var hårdt. Og ja, selvfølgelig var det det. Jeg tog det helt klart pænere end jeg havde forventet. Det var ikke sådan at jeg ikke kunne sove om natten og at jeg sad og græd i flere dage, men det er ikke ensbetydende med at man ikke bliver ked af det. Jeg er normalt en meget følsom person og der skal ingenting til, for at få mig til at græde. Det var slemt på selve dagen, alle græd, selv lærene. Men så snart at vi var kørt væk fra skolen, så var det egentlig okay. Jeg tror den ene indstilling jeg havde, som nok også er grunden til at jeg ikke tog det så hårdt var at jeg sagde til mig selv "du skal nok se dem igen, det er ikke et farvel men et vi ses". Og jeg skulle overbevise mig selv meget om det, men det virkede. Jeg har stadig kontakt med rigtig mange, og jeg er så heldig at jeg også har nogen af dem tæt på mig. Jeg blev først rigtig ked af det efter sommerferien. Det var der ...